Fundamentale ændringer i graviditeten
Det er ikke en sygdom at være gravid…. næ det er det ikke. Men ud over at være en stor belastning for kroppen, sker der ret store fundamentale forandringer i graviditeten. Læs om de 6 største fundamentale forandringer i graviditeten her>>
Fysiologiske forandringer
En af de første forandringer der mærkes, sker rent fysisk. Graviditetstesten har lige vist positiv og så kommer der kvalme og ømme bryster, tak for det krop. En graviditet kan mærkes rent fysisk. Mange drømmer om at “få sin krop” igen, men en graviditet bærer sit præg og kan også mærkes efter fødslen.
Massage er en god mulighed for, at følge med i kroppens forandringer. Der er også rigtig mange gavnlige fordele ved, at få massage i graviditeten. Du læse mere om massage i graviditeten HER
Psykologiske forandringer
Gennem graviditeten vendes sanserne indad. En helt ny måde at reagere på, hvor man skal finde ud om ting og situationer nu føles godt. Der kan melde sig et væld af kaostanker, for hvis nu…… så ville….. Beskytter instinket udvikles og der kan være mange ting at “passe på” Hvor man før var målrettet og huskede mange detaljer, bliver man mere distræt og glemsom. Fokus ændrer sig fuldstændig-Det handler nemlig om baby nu.
Bliver tankerne for overvældende, kan du få hjælp til at få mere fokus i videoen. Mel Robbins er knivskarp i at fortælle, om hvordan hjernen og tankerne kan føre dig på afveje og hvordan du finder tilbage til fokus igen.
Jeg bruger ofte hendes videoer for at oppe mit “mindset” og følger og så Mel på istagram. Du kan også følge Mel Robbins på instagram HER
Sociale ændringer
Det er ikke alle vennerne, der viser forståelse for, at man er lidt træt og har mest lyst til at gå tidligt hjem. Det er heller ikke alle vennerne, der deler din store glæde ved graviditeten. Når man både bobler af glæde og når man er træt, er det skønt at have nogen at dele det med.
Rigtig mange finder støtte i diverse terminsgrupper på de sociale medier. Der bliver delt stort og småt gennem graviditeten. Jeg vil dog råde dig til også at, vende tankerne med den kommende far. Det er netop ham du laver familie med og i skulle gerne vokse ind i opgaven sammen.
Ændringer i alle familierelationer
Nøj hvor er sådan en graviditet lang for de kommende bedsteforældre. Den kæmpe glæde over at bringer nyt liv til familien er stor. Man får en helt ny status og træder endelig ind i de voksnes rækker. Der bliver delt mange historier fra “da du var barn” og der kommer mange tips og gode idéer. Det hele kan være meget overvældende.
Det kan også være en inspiration til, at i finder ud af hvordan jeres lille familie skal se ud. Er der traditioner der skal føres videre? Eller er der noget som, i gerne vil gøre anderledes?
Ændringer i arbejdsliv
Måske har du været lidt af en arbejdsnarkoman, karriere minded og har et super godt og spændende arbejde. En graviditet kan ændre rigtig meget her. Det kan godt være at du glæder dig til, at vende tilbage til jobbet efter endt orlov. Det kan også være at jobbet ikke paser så godt ind mere. Familielivet får størrer værdi. Fra at være “Mette fra marketing”, til at være MOR, sker der faktisk rigtig rigtig meget.
Hvordan får man lige aflevering af barn, job, afhentning af barn, indkøb, madlavning og meget andet til at passe sammen? Det er noget af et puslespil, som skal planlægges omhyggeligt.
Ændringer i idenditet
Mor rollen er ret stor og omfattende. Du er blevet testet af på så mange fronter, at det kan være svært at huske, hvad du egentlig lavede før. Du har også fået øget dine kompetancer inden for tålmodighed, udholdenhed, koordinering, konflikthåndtering og meget andet. Det er bestemt en rolle du vokser med.
Giv dig selv tid, tid til at fundere over hvor meget der sker. Der er mange forandringer forbundet med at være gravid og blive mor. Selv om du i bund og grund er den helt samme person, kan dine værdier være markant ændret. Det er helt okay. Det at blive mor, er også en helt fantastisk rejse. Nyd den.
Du må have en rigtig dejlig dag
Kram Louise
Ps. Du er altid velkommen til, at tage den lille (og kæresten) med til behandling. Der er nye arbejdsstillinger, bekymringer og manglende søvn der stjæler din energi, det behøver spændinger i kroppen ikke at gøre.
Læs mere om