Bækkenløsning

Bækkenløsning i graviditeten.

BækkenløsningNår du har en bækkenløsning, er det alle 3 led i bækkenet der er påvirket. Ca 2-10 % af alle gravide rammes af bækkenløsning. Du kan have symptomer der rammer når som helst, med forskellige former for smerter. Din funktion kan påvirkes forskelligt. Du kan have lette smerter, til invaliderende smerter. Hos de fleste forsvinder smerterne indenfor de første 3 måneder efter fødslen.

 

Hvad er bækkenløsning?

Din bækkenring består af 2 hofteben og et korsben. Knoglerne er forbundet med led. Det foreste led ved kønsbenet kaldes symfysen. De 2 bagerste led hedder SI-led (sacroiliacaleddene). Dine muskler, led og ledbånd sikrer, at dit bækken er stærkt og stabilt.

Selve din bækkenring fungere som støddæmper, for din krop og ben. Bækkenringen skal også bærer hele din kropsvægt. Når du har smerter fra alle 3 led, har du en bækkenløsning. Dine smerter i leddene kan sagten være forskellige og variere i styrke, men der er smerter i alle 3 led.

Symptomerne.

Du mærker de første symptomer mellem 15.-25. uge. Du vil opleve at de langsomt forværres frem til fødslen. Du oplever flest smerter om aftenen, efter en dag med belastninger. Det er ikke sikkert, at dine smerter kommer efter en direkte belastning, men først senere eller om natten. Du udløser smerterne ved overbelastnig eller når du belaster kroppen i længere tid.

Har du haft bækkenløsning i første graviditet, er der stor sandsynlighed for, at du også for det med de næste graviditeter.

Hvad kan du selv gøre?

De fleste gravide med bækkenløsning sygemeldes. Men selv om din krop skal aflastes er det vigtigt at du bevæger den. Bevæg kroppen så meget du kan, indenfor smertegrænsen. Brug gerne følgende huskeregler:

  • Hold din krop symmetrisk, med dine tæer, knæ og næse i samme retning. Det er både når du står, sidder og ligger og skal fra de forskellige positioner.
  • Undgå at vride/dreje kroppen, foroverbøjning og tunge løft og skub. Det gælder også rengøring og indkøb osv.
  • brug gerne et dobbeltlagt satinlagn i sengen, det vil gøre det lettere for dig, at vende dig i sengen. Kører du bil, kan du bruge en pose, så du lettere kan dreje dig, når du skal ud og ind.
  • Tag korte skridt, gerne så normalt som muligt.
  • Brug din cykel i stedet for at gå, tag elevatoren i stedet for trapper.
  • Sørg for at stå på begge dine ben og undgå at hænge på det ene.

Når du har smerter, vil din krop gøre meget for at kompensere. Du vil derfor kunne opleve at have smerter flere steder i kroppen. Massagebehandling er derfor en kæmpe fordel. Gennem massage giver du kroppen en velfortjent pause og du kan mærke efter hvordan kroppen ellers belastes.

Øvelser ved bækkenløsning

Når du går i gang med øvelser, så vær opmærksom på, at det skal være indenfor smertegrænsen.

Bækkenløft hjælper med at stabilisere bækkenet. Start gerne denne øvelse så tidligt i din graviditet som muligt. Se hvordan i videoen

Bevægelighedsøvelse for bækkenet. Denne øvelse er med små bevægelser, du strækker skiftesvis det ene ben, så langt som muligt. Husk igen smertegrænsen

Lad kæresten hjælpe. Når der er smerter dagligt, er lindrende vuggende bevægelser uvurderlige. Husk pude mellem knæ og underben og en understøttende pude under maven. Trykket ligger på musklen langs rygsøjlen og aldrig direkte på rygsøjlen

 

Aflast lænden gerne flere gange i løbet af dagen med denne øvelse

 

Kram Louise

bækkenløsning

Louise Toft, Stifter og ejer af Massage By Toft

 

 

 

 

 

 

Læs også om:

Lægkramper i graviditeten

Bækkensmerter i graviditeten

Iskiassmerter i graviditeten

Aflastning af lænden i graviditeten

Gravide sover på venstre side

Fundamentale forandringer i graviditeten

Massage i graviditeten- gavnlige fordele

Symfyseløsning i graviditeten

Fodmassage til gravide

Facebook Comments Box

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *